To tilbud. Ét fællesskab.
UngSamsø er Samsø Ungdomsskole og Samsø Ungdomsklub, Grotten.
Vi hører under Samsø Kommunes Børn, Unge & Kulturforvaltning og ledes af en bestyrelse på syv medlemmer. I ungdomsskolen arbejder vi for at skabe meningsfulde tilbud til Samsøs unge mellem 13 og 18 år – tilbud, der giver gode oplevelser og mulighed for at møde andre unge.
Grotten er øens ungdomsklub; fristedet for de unge, fra 7 kl. til og med 18 år, hvor man kan hygge, lave mad, tale sammen med venner & de voksne i klubben, arrangere koncerter & fester, lave krea, sy tøj og meget mere. Læs mere om Grotten via menupunktet øverst på siden.
Undervisningen i Ungdomsskolen er gratis for deltagerne og foregår for det meste på Samsø. Ved enkelte lejligheder vil vi opkræve betaling for deltagelse - for eksempel ved rejser og kørekort.
Vores tilbud - Noget at glæde sig til.
Programmet med årets tilbud og aktiviteter præsenteres hver august for alle i 7.–10. klasse. Vi forsøger hvert år at tilbyde nye fag og samarbejder med Samsø Skole og Samsø Frie Skole.
Helårsfag
Fordyb dig over længere tid – for eksempel i volleyball.
Korte kurser
Tag blandt andet knallertbevis eller traktorkørekort.
Weekendkurser
Prøv for eksempel førstehjælp eller tag med på oplevelsesture.
Vores formål
Give unge mennesker mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber.
Give de unge forståelse af samfundslivet og dygtiggøre dem til det.
Bidrage til at give de unges tilværelse forøget indhold.
Udvikle de unges interesse for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og skærpe deres evner for denne medvirken.